Monthly Archives: March 2016

Mer’ Monitor 28 er på gaden

Den 28. udgave af vækstlagsmagasinet Mer’ Monitor er netop sendt på gaden.
Endnu en gang har Martin W. Hansen fra :kolon bidraget med både ord og billeder i udgivelsen. Denne gang er det blandt andet blevet til et interview med bandet ’Shy Shy Shy’, som fortæller om deres tilgang til kampen for det store gennembrud, der blandt andet har kastet koncerter på UHØRT og UHØRT Præsenterer… af sig, mens SPOT Festival venter i maj.
Det er ligeledes blevet til en snak med bandet ’Keep Camping’, der i det forgangne år har været en del af det europæiske samarbejde EXCITE, men bandet har også måttet sige nej til spillejobs ude i Europa, fordi en pladeindspilning skulle prioriteres.

Det og meget andet kan læses i Mer’ Monitor 28, som du kan læse online her…

På opgave for Spar Nord

Igen i år er :kolon hyret til at dække Spar Nord Slagelses årsmøde, hvor 280 kunder deltager. Billetterne blev flået væk på tre timer.
De heldige deltagere åbnede aftenen i biografen Panorama med beretningen for det seneste år – leveret af afdelingsdirektør Michael Bach Rasmussen. Efterfølgende var der buffet, inden de 280 deltagere kunne nyde den seneste film om Afdeling Q ”Flaskepost Fra P”.
:kolon sørger for pressemeddelelse og billeder fra årsmødet, som bliver sendt til en stribe lokale medier.